You are here

Turbo på fremtidens festivalløsninger

Af kasperban
  • Hackathon på Musicon 2019

    Fotograf: Sarah Riisager

  • Udvikling af prototyper i Orange Makerspace

    Fotograf: Sarah Riisager

  • Udvikling af prototyper i Orange Makerspace

    Fotograf: Sarah Riisager

  • Grej til to dages hackathon i den kreative bydel

    Fotograf: Sarah Riisager

Over 30 studerende fra DTU troppede op på Roskilde Festival Højskole i begyndelsen af juni for at løse en række udfordringer, som Roskilde Festival og Musicon-bydelen har. Det skete under Musicons årlige hackathon, som er et intensivt forløb for innovative udviklere.

Blandt projekterne var gode ideer til at minimere affald og madspild, nye bud på at skabe miljøer omkring telte i lejre, grøn energi til foodtrucks og udstyr til folk, der skal motiveres til at være mere fysisk aktive.

Efter to hårde dage med masser af ideudvikling og sparring pitchede alle grupper foran et dommerpanel sammensat af medlemmer fra DTU og Musicon. Det hele kulminerede – foreløbig – med præmieoverrækkelse i Orange Makerspace, hvor deltagerne havde base under det meste af hackathonen.

Tag teltet med hjem igen

Vinderne af pitch-præmien blev gruppen ¿We Don’t Know Yet? med Sneaster Asrat og Maria Væver Olsen.  De leverede en overbevisende præsentation af deres projekt, som kort fortalt er en transporttaske til festivalgrej. Ved at levere en overskuelig måde at få telt og andet habengut med hjem er håbet, at færre festivalgæster efterlader et bjerg af affald, når de forlader campingpladsen.

Endelig vinder findes på festivalen

Alle deltagere knokler i disse uger med at få deres projekter klar til årets Roskilde Festival, hvor ideer og prototyper skal testes. Den endelig hackathonvinder kåres ved en uformel seance på den camp, som Powered by DTU Students opbygger på festivalpladsen.

Det er første år, Musicon-sekretariatet samarbejder med DTU om innovation gennem et hackathon, men der er gensidig begejstring over de studerendes energi.

”Med vejledning fra Musicon-sekretariatet og deres erfarne entreprenører kom de studerende omkring alt fra ideudvikling og business model design til validation planning og pitchtræning. Projekterne udviklede sig eksponentielt fra kreative studenterideer til startup-potentialer på blot to dage. Det var fantastisk at se,” siger Julian Róin Skovhus, der er projektkoordinator på Powered by DTU.

Følg med i udviklingen

Læs mere om årets hackathon under ”Erhverv på Musicon” her på hjemmesiden.

Du kan også følge de studerendes projekter her:

Dato: 17. Juni 2019

Senest opdateret:

14. Juni 2019