You are here

Kultur og SMACK i weekenden

Af kasperban
  • B-siden spiller på Søjlepladsen til kulturdage på Musicon

    Musicons aktører har sørget for bl.a. koncerter og workshops til de besøgende i bydelen 5. og 6. september.

  • Der er sjove aktiviteter for børn til kulturdage på Musicon

    Musicons aktører har sørget for bl.a. koncerter og workshops til de besøgende i bydelen 5. og 6. september.

Hvis du smutter en tur til Musicon i dagene 5. og 6. september, er det en god ide at sætte ekstra tid af. For der er smagsprøver på lidt af alt det, som bydelens foreninger, butikker og kulturaktører har at byde på.

Normalt slutter sommeren med et brag, når bydelen inviterer til kulturfestivalen Rabalder. På grund af corona-situationen er den dog sat på pause indtil 2021.

Men du skal ikke snydes for den gode Musicon-stemning. Så du kan blandt andet opleve:

  • Kridtworkshop for børn i alle aldre. I Rabalderstræde ud for Containerstriben.
  • Koncerter på Søjlepladsen fra kl. 14 lørdag og kl. 12 søndag.
  • Designmarked i Hal 9 kl. 12-18 begge dage.
  • Performance-art og origami-workshop ved Linh Le. Lørdag fra kl. 15 og søndag fra kl. 13 på Søjlepladsen.
  • Street-art på Hal 9. Franske Caligr og danske Ulrik Schiødt skaber hver deres værk på Lydmuren fra kl. 14 begge dage.
  • Aaben Dans og Museet for Samtidskunst præsenterer en danseperformance og skulpturen Neo-Classical Space Disco på Musicon-stien.
  • Kulturdag i KunstSmedjen med teater, pop og jazz-blues søndag kl. 13-20.
  • Bobler og prototyper, hvor unge iværksættere fortæller om deres projekter lørdag kl. 15-17 på Bagtæppet.
  • Rundvisning: Sådan omdanner vi en betonfabrik til en kreativ bydel. Mødested lørdag kl. 15 ved CoLab2shop, Rabalderstræde 12.
  • SMACK-festival: Gadeidræt, koncerter og street-art. Kl. 9-20 i området omkring Hal 11 og Hal 12.

Sådan håndterer arrangørerne corona-retningslinjerne

De forskellige events er arrangeret af individuelle foreninger, virksomheder, kulturinstitutioner og Roskilde Kommunes bydelskontor. Derfor er der heller ikke et samlet program for de to dage.

Hver arrangør sørger selv for at overholde gældende retningslinjer fra myndighederne. Derfor skal man bl.a. booke plads til workshops og koncerter, som er en del af SMACK.

Det betyder også, at du kan risikere at blive afvist, hvis en arrangør når grænsen for, hvor mange der må være samlet.

Brug bydelen, og få en større oplevelse

Vi opfordrer samtidig til, at alle gæster udviser god coronastil ved at spritte eller vaske hænder og ved at holde afstand. Det gælder også til koncerterne på Søjlepladsen og i det hyggelige, men smalle handelsstrøg, Containerstriben.

Der er god plads i Musicon-bydelen med mange små oaser. Så tag eventuelt mad og drikke med dig, og nyd nogle af de fascinerende byrum.

God fornøjelse.

Dato: 04. September 2020

Senest opdateret:

04. September 2020