You are here

Iværksætterfinale på Musicon

Af kasperban
Iværksætteriet har det godt i Roskilde. 26. april mødes unge talenter fra byens uddannelsesinstitutioner i årets Selvstarter-finale, hvor de pitcher deres forretningsideer. Og du kan komme med.

Hvis du har interesse i forretningsudvikling, iværksætteri og netværk, så er Selvstarter-finalen svær at komme uden om.

Fredag den 26. april går det løs på Ragnarock - museet for rock, pop og ungdomskultur i Musicon-bydelen. Her bliver et stærkt panel af erfarne iværksættere og virksomhedsudviklere præsenteret for tre forskellige forretningsideer.

Fra idé til levedygtig forretning

Deltagerne, der skal pitche, har været igennem et accelerationsforløb, som har modnet ideerne og gjort dem mere levedygtige. Og nu skal de så forbi den sidste test, inden de unge iværksættere fortsætter jagten på succes.

Så meld dig til via linket herunder, og bliv klogere på, hvordan influencers og virksomheder får kontakt, hvordan miljøbevidste unge får adgang til mere bæredygtigt modetøj, og hvordan foreninger let kan købe tøj til medlemmerne.

Du får også talks og masser af muligheder for netværk - og det hele er ganske gratis.

Læs mere på selvstarter.nu og på Selvstarters Facebookside.

Dato: 26. Marts 2019

Senest opdateret:

26. Marts 2019