You are here

Hyldest til Musicon-iværksættere - og til bæredygtighed

Af kasperban
  • Place A Hen vinder pris ved COconference 2019

    Anja Sundebo, Anna-Birgitte Ingvartsen og Henning Jørgensen var på scenen til COconference for at pitche og lade sig hylde.

  • Annabir og Affaldskontoret vandt pitchrunden for deres løsning til Boligselskabet Sjælland ved årets COconference

    Anja Sundebo, Anna-Birgitte Ingvartsen og Henning Jørgensen var på scenen til COconference for at pitche og lade sig hylde.

  • Place A Hen vinder pris ved COconference 2019

    Anja Sundebo, Anna-Birgitte Ingvartsen og Henning Jørgensen var på scenen til COconference for at pitche og lade sig hylde.

Musicon er en af de vigtigste platforme for iværksætteri i Roskilde. Det blev understreget onsdag til årets COconference på Roskilde Universitet, hvor der var priser til både studerende og virksomheder fra Musicon-bydelen.

Den helt store vinder ved finalens pitchrunde blev Anja Sundebo fra Zealand med sit projekt “Place A Hen”. Kort fortalt går det ud på at etablere hønsegårde ved boligblokke og dermed bidrage til både affaldssortering og meningsfulde job til udsatte borgere. Projektet høstede mange rosende ord, og en tydelig rørt “hønemor” modtog hele tre priser samt en check på 20.000 kr.

Genvej til bæredygtige forretningsideer

Anja Sundebo har deltaget i iværksætterforløbet Selvstarter sammen med en række andre studerende fra Zealand - Sjællands Erhvervsakademi i Roskilde. Undervejs har de fået masser af sparring og konkrete værkstøjer til at løfte deres projekt fra idé til en forretningsmodel, der kan realiseres - og skaleres. Selvstarter har gennem årene hjulpet mange studerende iværksættere i gang med deres forretning, og i år var et stort hold af Zealand-studerende igennem fire workshops forud for COconference.

I alt 850 studerende og en række lokale virksomheder har arbejdet med bæredygtige løsninger på udfordringer fra partnervirksomheder i Co-lab Roskilde (CORO). Alle er blevet vurderet af opgavestillerne, og de bedste fik mulighed for at pitche på finaledagen.

Pris til Musicon-virksomheder

Blandt virksomhederne i finalen var Annabir og Affaldskontoret, som er blandt de mange iværksætter- og vækstvirkomheder med base i Musicon-bydelen. Anna-Birgitte Ingvartsen og Henning Jørgensen modtog en pris for deres arbejde med at få beboerne i Boligselskabet Sjællands ejendomme til at sortere endnu mere affald.

Ud over ære, anerkendelse og store klapsalver fra de 300 deltagere i salen kunne alle vindere også glæde sig over en skulptur i genbrugsplast fra Von Plast og øl fra Musicon Mikrobryggeri. 

Sammen om innovation

Det er tredje år i træk, at COconference løb af stablen. Forløbet og finalen har etableret sig som et epicenter for nye samarbejder om innovation og iværksætteri. Så nu, hvor finalen er afviklet, skal der morgendagens bæredygtige løsninger udvikles, testes og implementeres i Roskilde.

For som det blev sagt fra scenen til finalen:

“Vi starter lokalt for at forandre globalt”.

Dato: 21. November 2019

Senest opdateret:

21. November 2019