You are here

Hal 1 er blevet til musikalske møbler

Af kasperban
  • Siddemoebler_i_Latinerhaven_Teknisk_Skole

    13 nye møbler står i Latinerhaven ved Roskilde Gymnasium i to uger.

  • Siddemoebler_i_Latinerhaven_Teknisk_Skole

    13 nye møbler står i Latinerhaven ved Roskilde Gymnasium i to uger.

Genbrugsbeton fra den tidligere Hal 1 på Musicon har fået nyt liv som møbler i Roskilde centrum. Elever fra Roskilde Tekniske Skole har skabt 13 møbler, som nu kan bruges til afslapning i Latinerhaven ved Roskilde Gymnasium.

100 elever fra Roskilde Tekniske Skole har tænkt kreativt og skabt i alt 13 forskellige møbler, som alle indeholder beton fra en af Musicons udtjente haller.

Hal 1 havde sin storhedstid, da der blev produceret beton på det nuværende Musicon-område. I 2018 blev hallen revet ned, og betonen blev knust, så den kan genanvendes. Musicon-firmaet Musiconcrete har hjulpet eleverne med ekspertise i at fremstille ny beton til møblerne, som i første omgang skal stå i Latinerhaven ved Roskilde Gymnasium i en prøveperiode på to uger. Derefter bliver det vurderet, om nogle af møblerne kan blive en mere permanent del af haven.

Mandag den 28. oktober indviede formand for Plan- og Teknikudvalget, Daniel Prehn, møbeludstillingen sammen med elever og lærere fra Teknisk Skole og gymnasiets rektor, Henrik Nevers.

Til både afslapning og musik

Møblerne er designet til at sidde, flyde eller slænge sig på, og der er også gjort plads til musikken. Latinerhaven har nemlig 2 udendørs bluetoothhøjttalere, som kan placeres i møblerne.

I første omgang kommer møblerne til at stå i Latinerhaven i en prøveperiode på 2 uger. Derefter skal der ses på, om nogle af møblerne kan blive en mere permanent del af haven.

Det er 3. år i træk, at Roskilde Kommune og Roskilde Tekniske Skole i fællesskab udvikler nyt byrumsudstyr. I 2017 lavede eleverne talerstole til kommunalvalget og i 2018 gjaldt det talerstole til Roskildes Lysfest.

Læs mere om projektet på Roskilde Tekniske Skoles hjemmeside.

Dato: 30. Oktober 2019

Senest opdateret:

30. Oktober 2019