You are here

Cool design i cool rammer

Af kasperban
  • Banner med reklame for designmarked på Musicon september 2019

    Musicon Designmarked rykker ind i Hal 7 den 28. september. Der er fri entre.

  • Hal 7 kan lejes til mange typer arrangementer

    Musicon Designmarked rykker ind i Hal 7 den 28. september. Der er fri entre.

Lørdag den 28. september finder Musicon-bydelens første designmarked sted i Hal 7. Eventhallen bugner af unikt, lokalt design, og Musicons erhvervsdrivende står klar med kaffe, øl og mad.

Folkene bag virksomheden WUM, der designer og producerer lamper, har taget initiativ til markedet i den rå Hal 7 ved siden af museet Ragnarock.

WUM producerer alle dele til designerlamperne lokalt, og de sælges blandt andet fra brandets showroom i Containerstriben på Musicon.

Marked knytter bånd

Ud over at sætte fokus på flot design, er tanken bag designermarkedet, at arrangementet skal binde aktørerne på Musicon tættere sammen og vise potentialet i den kreative bydel for flere nye virksomheder, foreninger og gæster.

Derfor er der også mad og drikke fra Musicon Mikrobryggeriet, MØRK kafferisteri og Leo’s Wok.

Blandt udstillerne er Phuc Van Dang, der har udsmykket både WUM’s showroom og byggehegn langs Rabalderstræde, og Carpenter Cph. Af øvrige lokale designere og virksomheder kan nævnes Louise K. Lindstrøm, der er tilknyttet Colab2Shop, Wearcaps, Vandret, Brilleglas.nu, Grube Graphics og La Porte Rouge.

Se den komplette liste over udstillere, og læs mere på designmarkedets Facebookside.

 

FAKTA

Dato: 26. September 2019

Senest opdateret:

26. September 2019