You are here
Cool briller og kold is
Selv om mange har haft svære tider på grund af coronasituationen, er der også erhvervsdrivende, som springer ud i nye eventyr. To af dem har etableret sig i Musicons blomstrende handelsstræde, Containerstriben.
Optiker Daniel Frank Foss har tidligere drevet sin forretning, Vintage by Foss, fra hjemmet i Roskilde-bydelen Himmelev. Men han var ikke i tvivl, da muligheden bød sig for at komme til Musicon. Det urbane og rå udtryk passer godt til de retro briller, som Daniel selv sætter.
Koldt og varmt til de lækkersultne
Også Thea Hertz, som netop har slået dørene op for Gæv Is, har blik for at ramme kundernes personlige smag.
Med et væld af isvarianter samt suppe og sandwich har Gæv noget for alle smagsløg.
Gæv har allerede langet flere hundrede is over disken i den farverige container over for Vintage By Foss, Mørk Kafferisteri og Leo's Wok Café ud mod Rabalderstræde.
Støt den lokale handel
Derudover har flere af de andre butikker i Containerstriben udvidet åbningstiden. Du kan hjælpe med at holde liv i de mange butikker ved at kigge forbi og forkæle dig selv med lækre ting fra Musicons mangfoldige udvalg.
Husk også at besøge udstilling og butik i CoLab2shop, som ligger på Rabalderstræde 12.
Tjek åbningstider på butikkernes egne hjemme- og Facebooksider.