You are here
1. Spadestik på Container Living
Torsdag d. 5/11-2020 blev første spadestik, på Musicons nyeste byggeri, taget af Roskilde kommunes Borgmester, Thomas Breddam, og Container Livings CEO, Brian gade. Begivenheden blev indledt med en tale af Borgmesteren, hvorefter spadestikket blev taget. Inviteret var selvfølgelig kun 10 personer, og arrangementer blev afholdt efter bedste corona-retningslinjer.
Det nye byggeri, opført af Container Living og tegnet i samarbejde med Arkitema, skal skabe 30 nye boliger med erhvervslejemål i stueetagen. De nye boliger bliver opført i henholdsvis 30 til 60 kvm. og skal bidrage til de mangfoldige boligtilbud der er på Musicon, og skal samtidig understøtte kommunens boligpolitik.