You are here
UDVIKLINGSPROJEKTER
Siden Roskilde Kommune købte Unicon-grunden tilbage i 2003, er der opført ungdomsboliger, Roskilde Tekniske Skole har bygget nyt, museet Ragnarock er skudt op med sin ikoniske guldfacade, og udefaciliteter såsom Rabalder Parken og Søjlepladsen er etableret og taget i brug.
Liv i de rå industrielle rammer
Derudover er mange af de eksisterende industribebyggelser blevet restaureret og bruges i dag til blandt andet kunstværksteder, danseforestillinger og butikslokaler. Også Musicons store industrihaller bliver brugt flittigt. Roskilde Festival Højskole rykkede i 2019 ind i den ombyggede Hal 10, mens andre haller i dag bliver brugt til events, skate, makerspace og meget andet.
I de kommende år bliver endnu flere byggeprojekter realiseret, så der bliver skabt permanente rammer til både beboelse, erhverv og kulturliv.
Her kan du læse om alle byggerierne.
Musicon-bydelen er derfor stadig et foranderligt område, hvor byggerierne lever side om side med et rigt kultur- og fritidsliv.
Udbygning af resten af området
For tiden er der ingen ledige byggegrunde på Musicon. Når de igangværende byggerier er realiseret, forventes det, at den sidste del af området bliver udviklet.
Når det sker, vil du kunne se planerne her på hjemmesiden, i takt med at der bliver udarbejdet lokalplaner og udbudt byggeretter.