You are here
HVAD KAN JEG LAVE?
I Roskildes kreative bydel blomstrer kulturen, handelsslivet og foreningslivet.
Tag for eksempel en tur ned af handelsstrøget Containerstriben, og mød kreative iværksættere, mens du nyder lidt mad eller drikke "to go".
Dine sanser kommer på overarbejde i museet Ragnarock, mens der er forførende bevægelse i egnsteatret Aaben Dans.
Både udenfor og i KunstSmedjen kan du gå på opdagelse i de mange kunstværker, der sætter kulør på bydelen.
Gadeidræt og grønne oaser til dig
Er du mere til action? Så har vi fantastiske faciliteter til skate og anden gadeidræt. Blandt andet i Rabalderparken, som har vundet flere priser.
Vi har indrettet hele bydelen, så der er masser af spændende byrum, hvor du kan slappe af og finde spor efter dengang, der blev gravet grus og produceret beton i området. Se, hvordan det rå og upolerede blander sig med ny spændende arkitektur og grønne åndehuller.
Genveje til at planlægge dit besøg
Planlæg en dag spændende dag på Musicon. Du kan begynde med at tage et smugkig via de forskellige links herunder.
- Rabalder Parken - leg og afslapning for hele familien (åben døgnet rundt)
- Ragnarock - tag på en musikalsk rejse i museet for pop, rock og ungdomskultur
- Aaben Dans - danseforestillinger og undervisning for store og små
- Containerstriben - et unikt handelsstrøg, hvor små iværksættere byder på store oplevelser
- HAL 12 - Roskildes store skatehal og en stærk forening med over 1.000 medlemmer
- Roskilde eSport - gode rammer for gaming
- Kunst og atelierpladser
- Klatreskoven - kom til tops, og skub til dine grænser (skal bookes på forhånd)
Vi glæder os til at se dig!