You are here

Hackathon – komprimeret innovation

  • Hackathon_udviklere

    Fotograf: Sarah Riisager

  • Hjemmesiden hachhack.dk er platform for 2020-udgaven af Musicons innovationscamp

Musicon-bydelen byder på optimale rammer for at udvikle og teste nye løsninger inden for mange områder. Især innovation via hackathon-metoden har vist sig at passe godt ind i Musicons alsidige miljø.

I 2017 fandt en række innovative teams af udviklere på nye bud på håndtering af affald. Og i 2018 blev der tænkt kreativt for at gøre fremtidens koncertoplevelser endnu bedre.

Nu er hackathon en tilbagevendende begivenhed på Musicon. Selv da corona-virus i 2020 spændte ben for at afholde det planlagte fysiske event i samarbejde med RUC og Roskilde Festival, viste formatet sin styrke. På meget kort tid blev hackathon-formatet selv hacket. I stedet for at mødes i Musicon-bydelen samledes alle deltagere og oplægsholdere i et helt nyt digitalt univers kaldet hackhack.dk.

Tjek værktøjer, oplæg og pauseformater ud på hackhack.dk.

Bliv en del af innovationen i den kreative bydel

Ved at samle udviklere med forskellige baggrunde i et komprimeret forløb, dukker der hver gang nye løsninger op. Særligt, hvis der både er et hold af mentorer til at drive processen fremad og mulighed for at teste løsninger af undervejs.

Her har Musicon vist sig at have målgrupper og fysiske rammer, der kan give udviklerne hurtige svar på, om ideerne holder, når tesorien prøves af i virkeligheden.

Der har også været afholdt hackathons i forbindelse med den årlige kulturfestival, Rabalder. Med et stigende antal beboere, erhvervsdrivende, iværksættere og studerende på Musicon er bydelen oplagt som udviklings- og testområde hele året rundt.

Har du ideer til nye hackathons? Eller vil du i dialog om mulighederne for at samarbejde med Musicons aktører og øvrige samarbejdspartnere?

Så tag kontakt til os ved at klikke på knappen nedenfor. 

Senest opdateret

05.06.2020