You are here

EN BYDEL MED FOKUS PÅ KREATIVT ERHVERV

Musicons erhvervsliv trives i de rå rammer med højt til himlen. Virksomhederne er i vækst, og du kan også drive din forretning i den evigt pulserende bydel.

Musicon er allerede en bydel med et pulserende handelsliv. Vi har også kontorer fulde af kreative iværksættere og masser af vækstvirksomheder. Men udviklingen stopper ikke her. I 2020 åbner et stort, nyt erhvervshus, og i løbet af få år bliver Rabalderstræde et handelsstrøg med masser af butikker.

Containerstriben

Ihærdige og dygtige erhvervsdrivende har på få år skabt et unikt miljø i handelsstrøget Containerstriben. Som navnet antyder, holder virksomhederne til i gamle skibscontainere, der er ombygget til blandt andet et kafferisteri, en wok-café, designvirksomheder, et mikrobryggeri, en garnbutik, en tatovør, en musikskole og flere rådgivningsvirksomheder.

"Striben" er nu fuldt udlejet. Med et stigende antal beboere, virksomheder, foreninger og kulturelle trækplastre i området er der for alvor kommet gang i handlen.

Se mere om de enkelte virksomheder, arrangementer og åbningstider på Containerstribens Facebookside.

En bydel i hastig udvikling

Musicon får i disse år mange nye beboere og virksomheder. Læg dertil det store antal besøgende i museet Ragnarock, i danseteatret Aaben Dans, de studerende på Roskilde Festival Højskole og de mange foreninger på Musicon. En ny bro over Holbækmotorvejen kommer om et par år til at trække gående og cyklister til og fra festival, dyrskue, kræmmermarked og mange andre store arrangementer gennem Rabalderstræde.

Dermed har Roskilde fået en ny bydel, hvor kundegrundlaget konstant vokser.

Derfor tester en række forretningsdrivende for tiden nye forretningskoncepter i pop-up-butikken Colab2shop i Rabalderstræde 10. Vareudvalget skifter løbende, men du kan altid holde dig orienteret på Colab2shops Facebookside. Her kan du også finde kontaktoplysninger, hvis du selv vil være en del af butiksmiljøet.

Vil du være en del af succesen?

Kontakt Musicon-sekretariatet, hvis du er iværksætter eller har en etableret forretning, som passer godt til Roskildes kreative bydel. Se kontaktinformation nedenfor.

 

Kontakt

Musicon-sekretariatet
Pulsen 5c
4000 Roskilde
Administration Eksterne
Tlf 46 31 68 68
Hjemmeside http://musicon.dk

Senest opdateret

22.10.2019