You are here

BIFALDET

  • Bifaldet ejerboliger

    Fotograf: 3D-Vizual

  • Bifaldet ejerboliger

I Bifaldet, Musicons nye boligkvarter mod nord, opføres 70 ejerlejligheder i nytænkende og kreativ arkitektur.

Bifaldet er moderne, urbane boliger i 4-6 etager, hvor nye, spændende materialer danner en flot og anderledes signatur. Lejlighederne varierer i størrelse og pris, og passer til både børnefamilier, seniorer, studerende og singler.

Boligerne er designet til en ny generation af beboere, for hvem uderummet spiller en vigtig rolle. Uderummet ved Bifaldet er kendetegnet ved grønne, beplantede hyggeøer, hvor man kan møde hinanden - og her lægger arkitektur og landskabsdesign op til, at hjemmelivet siver ud og blander sig med et fælles udeliv.

Et andet af Bifaldets arkitektoniske kendetegn er facadernes kreative brug af teglbaguette, som danner en flot facadestruktur med karakteristiske variationer. Også regnbede og -render er dekorative elementer, som skaber variation og liv, samtidig med at de er en del af regnvandssystemet. Derudover spiller beton en vigtig rolle, da arkitekterne har valgt at fortolke materialet og skabe en rød tråd til områdets historie og tidligere anvendelse.

Her kan du få mere at vide

Se mere om boligerne på bifaldet.dk.

Er du interesseret i at købe en bolig i Bifaldet, skal du kontakte Bifaldets salgskontor på mail: info@bifaldet.dk eller telefon: 7174 7720.

FAKTA

  • Opføres af KSE-Ejendomme.

  • Tegnet af Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr Landskabsarkitekter.

  • Bygges i to etaper, hvoraf 2. etape er påbegyndt.

  • Begge etaper forventes færdigbygget i 2020.

Senest opdateret

22.10.2019