You are here

URBAN-DATING.DK

Musicon-bydelen søger sjove og kreative sjæle, der har lyst til at lave nogle spændende, anderledes, kreative, fede projekter og aktiviteter.

Musicon er ikke en bydel som alle andre. Den har kunst, kultur og kreativitet som fokus. Den skal ikke bare gøre Roskilde til et sjovere sted at bo. Ambitionen er at gøre Musicon til national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer.

Vi er altid glade for at blive kontaktet af folk, som har nye ideer til, hvordan Musicon skal tage form. Hvad enten det drejer sig om ideer til et midlertidigt kunstværk, en anderledes event – eller nye måder at bygge kontorfællesskaber og familieboliger på, hører vi gerne fra dig. Vi har store, rå industrihaller, der bruges til et utal af events og kulturelle arrangementer.

Vi skater i regnvandsanlægget
Vi prøver hele tiden at finde nye måder at gøre tingene på. Derfor har vi som de første i verden skabt et kæmpe regnvandsanlæg, der til daglig fungerer som meget populær skaterpark. Vi har også landets første digitale legeplads, hvor lys- og lydeffekter aktiveres efter, hvor højt der gynges.

Kom og vær med!
Musicon-sekretariatet sidder ikke på Roskilde Rådhus, men derimod lige midt på Musicon – på Rabalderstræde 1 – så vi hele tiden er i tæt dialog med erhvervs- og kulturaktørerne.

Vi kan altid kontaktes – hvad enten man gerne vil bygge på Musicon, leje sig ind, arrangere en event, komme på en rundvisning – eller bare har en god idé til, hvordan Musicon kan blive et endnu mere fantastisk sted.

Skriv om din idé til Musicon-sekretariatet på musicon@roskilde.dk eller ring til os på 4631 6868.

Senest opdateret

18.03.2015