You are here

Selvstarter-finale var en stor succes

Af laerkemlpalm
  • Selvstarter Finale på Roskilde Rådhus

    Anders Graabæk - dagligleder leder af Vækstfabrikken, byder velkommen til de mange fremmødte

  • Dommerpanelet bestående af Henrik Oxe (Voxeværket), Birgit Aaby (Combiservice, Løvens Hule), og Kim Ove Olsen (Capnova).

  • Selvstarter Finale på Roskilde Rådhus

  • Æbleskiven præsenterer deres virksomhedsidé for dommerpnalet

    Æbleskiven præsenterer deres virksomhedsidé for dommerpanelet

  • Shipster

    Shipster præsenterer deres virksomhedsidé for dommerpanelet

  • Selvstarter Finale på Roskilde Rådhus

    De unge iværksættertalenter overrækkes deres diplomer

Selvstarter-finale på Roskilde Rådhus

Selvstarter-finalen på Roskilde Rådhus gik over al forventning

Der var stort fremmøde, da Musicons unge iværksætterspirer pitchede deres idéer foran et stort publikum og et professionelt dommerpanel. I tre intensive måneder har de unge iværksættere arbejdet med deres forskellige virksomhedsidéer, og de kunne torsdag d. 18. maj præsentere deres flotte resultater. Iværksætterne har gennem Selvstarter-forløbet udviklet en forståelse for deres kundegrundlag, økonomi, forretningsmodel mv.

Der var stort fremmøde til arrangementet, og de unge iværksættere fik sparing og gode råd med på vejen fra et professionelt dommerpanel bestående af Birgit Aaby (Combiservice, Løvens Hule), Henrik Oxe (Voxeværket) og Kim Ove Olsen (Capnova). Daglig leder af Vækstfabrikken Anders Graabæk fortæller, at de helt store vindere er Roskilde tømmermændshjælp by Shipster, der fik tilsagn om investering på 450.000 kr. fra Capnova. 

De unge talenter har ydet en enorm indsats og vi glæder os til at følge dem på deres videre vej ud i erhvervslivet.

Hvad er Selvstarter?

Selvstarter er et intensivt iværksætterforløb til unge i Roskilde Kommune. Selvstarter holder til i Vækstfabrikken på Musicon i et spændende kontormiljø med andre startup-virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende. Forløbet  henvender sig primært til folk på ungdomsuddannelserne i Roskilde, der enten har en interesse for forretningsudvikling eller som sidder med god idé. Der er holdopstart hvert forår og efterår, og det er gratis at deltage i forløbet. 

Læs mere om Selvstarter-finalen
Tilmeld dig på Selvstarter.dk
Følg Selvstarter på Facebook

 

Dato: 02. Juni 2017

Senest opdateret:

02. Juni 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik