You are here

Selvstarter: Det var en fantastisk finale

Af sandraskj
Selvstarter-finalen på Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur gik over al forventning!

Der var stort fremmøde, da Musicons unge iværksætterspirer pitchede deres idéer foran et stort publikum og et professionelt dommerpanel. I 4 intensive måneder har de unge iværksættere arbejdet med deres forskellige virksomhedsidéer, og de kunne torsdag d. 1 februar præsentere deres flotte resultater. Iværksætterne har gennem Selvstarter-forløbet udviklet en forståelse for deres kundegrundlag, forretningsmodel, økonomi mv.

Blandt finalisterne var Magnus Gravenhorst med idéen Guide Speaker, Mette Petersen med Huntersmatch og Julie Hvid med Biophilia. De unge iværksættere fik sparring og gode råd med på vejen fra et professionelt dommerpanel bestående af serieiværksætter Toke Kruse, business angel Peter Sandberg og investment manager Louise Heiberg.

”Jeg er utrolig glad for den feedback jeg fik, efter at have pitchet min idé. Noget af det som jeg helt sikkert vil tage med mig, var da Toke Kruse nævnte at jeg havde et stort engagement, hvilket er vigtigt at have for at kunne komme udover stepperne med en idé!” – Fortæller Julie Hvid, finalist hos Selvstarter. Udover feedback fra dommerpanelet, så fik Julie en ny sparringspartner som gerne vil hjælpe hende videre i startup processen.

Hvad er Selvstarter?

Selvstarter er et intensivt iværksætterforløb til unge i Roskilde Kommune.
Selvstarter holder til i Vækstfabrikken på Musicon i et spændende kontormiljø med andre startup-virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende. Forløbet henvender sig primært til folk på ungdomsuddannelserne i Roskilde, der enten har en interesse for forretningsudvikling eller som sidder med en god idé som de brænder for at prøve af. Der er holdopstart hvert forår og efterår, og det er gratis at deltage i forløbet.

Tilmeld dig næste forløb på Selvstarter.nu
Følg Selvstarter på Facebook

 

Dato: 02. Februar 2018

Senest opdateret:

02. Februar 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik