You are here

Rabalder Hackaton

Af laerkemlpalm
Rabalder Hackaton - et 28 timers idéudviklingsforløb på Musicon

Årets Rabalder Festival på Musicon, byder i år på et helt nyt iværksætterspor. Initiativet kaldes for Rabalder Hackaton og er et ideudviklingsforløb for studerende, iværksættere og andre kreative hoveder. Arrangementet foregår over 28 timer, hvor man i hold på 3-6 personer, arbejder med at løse en af de tre givne problemstillinger.

Hvad er et hackathon?

Hackathon er et event fyldt med kreativitet, teknologi og passionerede ildsjæle der mødes og samarbejder om at finde nye løsninger på eksisterende problemer. Deltagerne arbejder i tværfaglige team for at lave apps, roboter, spil, osv  Kun fantastien og kreativiteten sætter grænser, og der er ingen krav til slutproduktet eller til forudgående kendskab til konceptet.

Rabalder Hackathon

Formålet er invitere studerende, iværksættere og helt almindelige borger til at deltage i et intensivt forløb for at finde nye løsninger til nogle af samfundets presserende udfordringer. I dette tilfælde affaldshåndtering. Kort fortalt har vi bedt tre lokale aktører – Roskilde Festival, Kara/Noveren (forbrændingsanlæg) og Musicon-bydelen - om hver især at stille et problem de gerne vil have hjælp til at løse.

De tre cases er:

  • Roskilde Festival: Hvordan kan vi med udgangspunkt i Roskilde Festival deltagernes handlinger sikre at campingudstyr ikke bliver til affald, men bruges igen og igen?

  • Kara/Noveren: Hvordan kan vi forlænge levetiden for plast i en cirkulær økonomi? Casen tager udgangspunkt  at finde genbrugsmuligheder i luftmadrasser, plastflasker og plastfilm.

  • Musicon: Hvordan kan vi engagere virksomheder og beboere på Musicon til aktivt at engagere sig i affaldssortering og genbrug?

Deltagelse er gratis, og den bedste ide belønnes med en præmie på 10.000 kr.

Læs mere om Rabalder Hackaton på Facebook og tilmeld dig allerede nu.

Samarbejdspartnere: Roskilde Festival; Kara/Noveren; Vækstfabrikkerne; Paperboy; Coro; Innovationsnetværk for Miljøteknik; Roskilde Kommune (Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering).

Dato: 08. August 2017

Senest opdateret:

09. August 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik