You are here

Når sponsorater bliver win-win

Af Kasper Jepsen
  • Sys Bjerre Foto

    Fotograf: Kasper Jepsen

    Sys Bjerre på Rabalder 2015

Når virksomheder indgår sponsoraftaler med sportsklubber og kulturinstitutioner, skal det give mening for begge parter. Det er BEC’s årelange støtte af Rabalder et eksempel på. Her sætter sponsoratet både aftryk i virksomheden, og samtidig bakker BEC op om den kreative bydel, de er en del af.

Det er ikke kun udtryk for et godt naboskab, når BEC for fjerde år i træk sponsorerer hovednavnet til årets Rabalder. Det årlige samarbejde er nemlig eksempel på et sponsorat, der giver konkrete fordele for begge parter. For Rabalder giver sponsoratet mulighed for at tiltrække flere gæster på dagen ved at præsentere et landskendt musiknavn.

Bo Ejstrup, formand for ”Foreningen af aktører på Musicon”, og en af bagmændene bag Rabalder, siger: ”Takket være BEC kan kan vi præsentere Tue West til Rabalder, og på den måde vi tiltrække endnu flere gæster til vores festival. Samtidig kan vi vise dem, hvad vores bydel har at byde på.”

Når BEC vælger at bakke op om Rabalder, signalerer det først og fremmest, at BEC er lokalt forankret i Roskilde og Musicon-bydelen, hvor virksomhedens hovedkontor ligger. Det er tilmed en del af virksomhedens CSR-politik (Corporate Social Responsibility, red.) at bidrage til lokalmiljøet.
Samtidig bakker BEC op om det kreative miljø på Musicon, hvilket smitter af på virksomhedens medarbejdere, når de leverer it-løsninger til danske pengeinstitutter. Derfor inviterer BEC også sine medarbejdere til at være med på Rabalder.

Hos BEC siger kommunikationsdirektør Simon Gabrielsen: ”Rabalder er en kulturfestival, men også en innovationsplatform, hvor der opstår nye værdiskabende samarbejder mellem virksomheder og foreningsliv, og hvor publikum i den grad er med til at skabe oplevelsen. I det setup ligger en masse værdier og tilgange til produktudvikling, som vi i BEC kan identificere os med og lade os inspirere af, og derfor giver samarbejdet rigtig god mening. Samtidig er vi med til at bakke op om en kulturel begivenhed, som afvikles i vores baghave, og som dermed også kommer vores medarbejdere til gode. ”

Om BEC
BEC er it-partner for en lang række finansvirksomheder i Danmark – fx Nykredit, Arbejdernes landsbank, Handelsbanken, Spar Nord og Nationalbanken. BEC har hovedkontor i Roskilde, underafdeling i Herning og et datterselskab, Schantz, i København. BEC dyrker engagement og samarbejde. Virksomhedens 650 medarbejdere sørger for udvikling og drift af it-løsninger, der kan styrke konkurrencekraften hos BEC’s kunder mange år frem i tiden. BEC’s it-løsninger dækker bredt og spænder fra digital selvbetjening som Mobilbank til alle de løsninger, der gør, at bankerne hver dag kan betjene deres kunder effektivt.  

Kontakt

Claus Holm Pedersen
Rabalderstræde 1
4000 Roskilde
Afdeling Musicon
Administration Eksterne
Tlf 46 31 68 68
Dato: 11. August 2016

Senest opdateret:

11. August 2016

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik