You are here

'Hejsegilde' hos RoFH

Af laerkemlpalm
Den 12. september 2017, halvandet år før det første lange kursus starter, kunne Roskilde Festival Højskole, holde rejsegilde for deres kommende elevboliger. Boligerne er tegnet af arkitektfirma COBE og hollandske MVRDV, og opført af entreprenørfirmaet Scandi Byg.

Solen tittede frem da de ca. 70 fremmødte gæster indtog byggeriet, der kunne fremvise lyse og rummelige værelser og et fællesrum bygget til fællesskab.

Blandt de mange fremmødte var højskolens bagland, rådgivere, arkitekter, naboer, håndværkere og teknikere. De var samlet foran den første af to elevblokke på fire etager med 32 elevværelser, for at fejre det gode håndværk og den grundlæggende ide bag bygningerne, der er tegnet af det hollandske arkitektfirma MVRDV i samarbejde med danske COBE, og opført af entreprenørfirmaet Scandi Byg.

”Vi har haft en drøm om at skabe boliger til vores elever med hjemlige, trygge og funktionelle rammer, med plads til at danne nye fællesskaber på tværs. Jeg har været på stort set alle højskoler i landet, og jeg tør godt sige, at vores elever indtager nogle boliger, der i højskolesammenhæng, er helt i top både det gælder kvalitet og funktionalitet.” fortæller højskoleforstander Jesper Øland.

Elevboligerne består af containerstore moduler, der produceres på en fabrik i Løgstør og køres til byggepladsen, hvor de hejses på plads. Byggemetoden giver mulighed for at optimere og kvalificere byggeprocessen samt sikre et bæredygtigt og klimavenligt byggeri. Med den moderne byggemetode, var der nærmere tale om et hejsegilde end et klassisk rejsegilde.

Elevboligerne står endeligt klar den 1. marts 2018, men allerede nu kan andre interesserede elever få mulighed for at opleve boligerne på første hånd, mens resten af højskolen bliver bygget.

Læs mere om Roskilde Festival Højskole på deres hjemmeside eller finde dem på Facebook.

Fakta om højskolen:

  • Roskilde Festival Højskole er en ny højskole, der bygger på idealerne bag Roskilde Festival. Højskolen tilbyder et frirum, der udfordrer eleverne til at finde nye sider af sig selv og omdanne deres drømme til praktik og nye idéer.
  • Højskolen har plads til ml. 100-120 elever og tilbyder forårshold, efterårshold og årshold af henholdsvis 4, 6 og 10 måneders varighed.
  • Højskolen bliver på ca. 5.200 kvadratmeter fordelt på 2.600 kvadratmeter elev- og lærerboliger og 2.600 kvadratmeter undervisnings- og kostskolefaciliteter og bygges i og omkring en tidligere betonproduktionsfabrik i den kreative bydel Musicon i Roskilde.
  • Musicon ligger ca. 2 km. fra Roskildes historiske centrum og ca. 1 km fra festivalpladsen.
  • Højskolen bliver en del af den kreative bydel Musicon, og nabo til et sprudlende uddannelsesmiljø, kreative værksteder, skate-park, danseteater samt et væld af andre kreative og kulturelle aktører, heriblandt det kulturhistoriske museum for ungdomskultur, Ragnarock.
  • Det samlede budget til etableringen af Roskilde Festival Højskole beløber sig til ca. 160 mio. kr. som er tilvejebragt gennem bidrag fra Roskilde Kommune, Realdania, A.P. Møllers og hustru Chastine Møllers Fond, Foreningen Roskilde Festival, Knud Højgaards Fond, Tuborgfonden, Augustinus Fonden samt Lauritzen fonden.
Dato: 13. September 2017

Senest opdateret:

19. September 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik