You are here

30 nyskabende containerboliger opføres på Musicon

Af laerkemlpalm
Musicon-bydelen får 30 nye boliger, bestående af containere sat sammen på stålrammer. Boligerne er tegnet af Arkitema Architects og opføres af Container Living, som er specialiseret i beboelse i containere.

Det har vist sig at være et attraktivt koncept at bygge gamle skibscontainere om til nyskabende og kreative boliger. De 30 nye containerboliger - også kaldet Beat Box, indrettes efter alle tidens krav til energi og komfort.

Boligerne opføres centralt på Musicon - på hjørnegrunden mellem Rabalderstræde og Penselstrøget, og skrives ind i de rå og industrielle rammer tæt ved Containerstriben og Roskilde Festival Højskole.

Med de 30 nye boliger har Musicon-bydelen udsigt til endnu flere beboere, og bydelen er godt på vej mod realisering af de 1.000 boliger og 1.000 arbejdspladser, som der forventes at blive etableret i de kommende år.

"Jeg er glad for udsigt til endnu mere liv i den kreative bydel de kommende år. På Musicon er der plads til alle og det understreger de mange forskellige byggestile virkelig. Musicon er nu for alvor ved at blive en bydel, hvor mangfoldigheden trives i form af de mennesker der besøger, bor og arbejder i bydelen", udtaler borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen.

Boliger opføres i henholdvis 30, 60 og 90 kvm, og med deres centrale placering, får de kommende beboere god udsigt ud over Rabalderstræde og til Ragnarock Museets ikoniske guldbygning. Boligerne vil blive udbudt som privat udlejning, drevet og ejet af Container Living.

Containere som fremtidens boliger

Containerboligerne består af en stueetage i beton med store glaspartier, hvilket er med til at knytte bygningen til områdets historie. Ovenpå denne base bliver der bygget en stålkonstruktion, der fungerer som en slags reol, som holder de 48 containere. Ved hjælp af de store reoler, opnår arkitekterne en hvis fleksibilitet i de restrektioner, som en container i sagens natur giver.

Beat box er resultatet på halvandet års arbejde, hvor containernes muligheder er blevet undersøgt, så man blandt andet er sikker på, at de opfylder alle krav til boliger – både formelle krav og de kommende beboeres.

”Beat box er et sjovt og udfordrende projekt, hvor vi arbejder inden for containerens helt faste rammer, som vi alligevel formår at omforme til noget nyt. Ved at fastholde hver enkelt containers ydre, og sætte dem sammen med basens beton og de markante ståldragere, giver vi Musicon-bydelen nogle helt unikke og autentiske boliger. Der er ingen tvivl om, at disse boliger passer perfekt til området rå fremtoning,” fortæller forretningsområdechef i Arkitema Architect, Rolf Kjær.

I hver ende af containeren vil der komme vinduer, indgangsdøre og i nogle tilfælde også altaner til at bringe lys ind i lejlighederne. Opstillingen af de tre punkthuse bliver som en halvcirkel med facader ud mod de to centrale gader i Musicon, Rabalderstræde og Penselstrøget. På bagsiden af husene bliver der trappeopgange og en lille plads med grillområde, cykelparkering og udearealer. Alt sammen med til at sikre en levende miljø omkring de kommende containere.

 

Læs mere om Container Living på deres hjemmeside.

Læs mere om Arkitema Architects på deres hjemmeside.

 

Dato: 22. September 2017

Senest opdateret:

27. September 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik