You are here

Ny aktør på Musicon er eksperter i samarbejde

Af Kasper Jepsen
Med et nyt koncept for teamsamarbejde, der skal udrulles på 13 folkeskoler, er Mette Pawlik og Mette Meltinis i fuld gang med at etablere deres nye virksomhed ”Pawlik og Meltinis”. De har netop åbnet kontor i Musicon bydelen i Roskilde.

Hjælp til at arbejde i teams
De fleste kan sikkert nikke genkendende til, at et godt teamsamarbejde ikke er en selvfølge. Men det arbejder Pawlik og Meltinis på at lave om på. De vil hjælpe virksomheder med at skabe gode rammer for, at medarbejdere kan samarbejde:

- Folk kan godt se potentialet, når de lige pludselig finder ud af, at de møder, der normalt tager halvanden time, pludselig kun varer en halv, fortæller Mette Pawlik.

Pawlik og Meltinis arbejder ud fra idéen om, at alle opfatter og tillægger forskellige værdier til de samme ord. Arbejder man eksempelvis med kvalitet, vil medarbejdere automatisk have forskellige opfattelser af, hvad kvalitet egentlig er. Hvis man derimod sørger for at blive professionelt enige om, hvad kvalitet er, inden arbejdet går i gang, så er der en langt større chance for at lave et bedre produkt.

Nyt og spændende koncept
Idéen om, at teamsamarbejde kræver hjælp, er ikke ny, men det er Pawlik og Meltinis idéer til gengæld:

- Vi har en helt ny tilgang til det at samarbejde, forklarer Mette Meltinis. Både Pawlik og Meltinis har tidligere arbejdet med kompetenceudvikling og bygger deres tilgang til samarbejde på både erfaringer og bl.a. systemisk og narrativ teori. Med udgangspunkt i dette har de over det sidste år udviklet en række procesværktøjer og øvelser, der skal fungere tæt på folks hverdag.

Pawlik og Meltinis er én ud af de omring 50 virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner der driver deres forretning og aktiviteter fra Musicon. Når Musicon er færdigudviklet om 10-15 år, vil det være en kreativbydel med liv det meste af døgnet, ca. 650 boliger og omkring 2.000 arbejdspladser.

Besøg Pawlek og Meltinis på Vækstfabrikken i Kantinen på Rabalderstræde eller på www.pawlikogmeltinis.dk

Dato: 12. December 2014

Senest opdateret:

03. Februar 2016

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik