You are here

ARRANGÈR ET EVENT PÅ MUSICON

De tidligere industribygninger, og de nye byrum, som skyder op, giver en masse muligheder for at lave spændende events.

Events er en del af Musicons DNA. De tiltrækker besøgende til området og illustrerer nye måder at bruge området og bygningerne på.  Musicon har ca. 15.000 m2 bygninger og industrihaller, og deres forskellighed gør, at Musicon kan huse arrangementer af meget varierende størrelse og type. Derudover er det muligt at låne vores udendørsarealer, heriblandt den prisbelønnede Rabalder Park og Søjlepladsen. Kort sagt: har du en god idé til et event, så har vi stedet til at holde det!

Eksempler på events kan være en kunstudstilling i Hal 7 koncerter, workshop eller indspilning af musikvideo i Hal 9, På Musicons udearealer har der bl.a. været mountainbikeløb og Nørd Camp i samarbejde med DR. 

Læs nærmere om de forskellige faciliteter

- Hal 7 (OBS: pt. under renovering)
- Hal 9
Eventrummet
Udearealer / Rabalder Parken og Søjlepladsen

Vær opmærksom på, at vi ikke udlejer til private arrangementer. Her kan vi henvise til Hal 12 på info@hal12.dk

Arrangørguiden hjælper dig på plads med tilladelser, markedsføring og andet praktisk

I Roskilde Kommunes arrangørguide finder du hjælp til mange af de praktiske ting, der skal være på plads, når du arrangerer et event. Du finder guiden her: http://roskilde.dk/borger/kultur-og-fritid/arrangoerguide

Som arrangør skal du være opmærksom på, at der i visse tilfælde kræves at der udarbejdes en Sikkerhedsplan.

Læs desuden vores oftest stillede spørgsmål:

Oftest stillede spørgsmål om eventfaciliteter

  • Må jeg leje en hal til min private fest?

    Nej. Musicon har desværre kun mulighed for at udleje til virksomheder og foreninger.

    For private fester kan vi henvise til Hal 12 på info@hal12.dk

  • Hvilke tilladelser skal jeg bruge til mit arrangement?

    Det er størrelsen og indholdet af dit arrangement, der afgør hvilke tilladelser du skal bruge. Det kan eksempelvis blive nødvendigt at få en tilladelse fra brandvæsnet eller en alkoholbevilling fra politiet. Skal du servere mad, gælder der også særlige regler. Roskilde Kommune har lavet en nem og overskuelig guide her: www.roskilde.dk/tilladelser

  • Er Musicons haller opvarmede?

    Musicons haller udlejes rå og uopvarmet. Derfor skal du beregne en betydelig udgift til at opvarme hallerne. Udgiften afhænger af vejret generelt, årstiden og hallens størrelse. Musicon udlejer desværre ikke udstyr til opvarmning, så du skal derfor kontakte en ekstern leverandør. 

  • Følger der borde, stole og andet grej med når jeg lejer en hal?

    Musicons lokaler udlejes uden inventar, så du skal selv skaffe eller leje det grej, du skal bruge til dit event. 

  • Hvordan bliver jeg skrevet op i jeres kalender?

    Alle events der oprettes i Kulturbasen bliver automatisk en del af Musicons kalender. Tryk her for at tilføje et event (Det er gratis).

    Se også Roskilde Kommunes arrangørguide for flere forslag til markedsføring. Adressen er: http://roskilde.dk/markedsføring

Kontakt

Linette Lauersen
Rabalderstræde 1
4000 Roskilde
Afdeling Musicon
Administration Eksterne
Tlf 46 31 68 68

Senest opdateret

04.10.2017