You are here

ERHVERV OG BYGGEGRUNDE

Der er mange muligheder for at etablere sig på Musicon, uanset om man ønsker at opføre nybyggeri eller leje et kontor.

Musicon-bydelen udvikler sig hastigt i disse år, og mange nye virksomheder er flyttet til området. Musicon har et stærkt erhvervsfællesskab, hvor gode samarbejdsrelationer og mulighed for at udvikle sig som virksomhed er i højsæde.

Musicon er en blandet bydel med alt fra kreative start-up virksomheder, foreninger- og kulturinstitutioner, til større virksomheder som ønsker at opføre et domicilbyggeri. I år har Musicon blandt andet fået en ny musikskole, et konsulenthus, nye butikker i form af en garnbutik, et mikrobryggeri, en café og meget andet.

Som erhvervsdrivende er der mulighed for at leje sig ind i et kontor, at etablere sig i Containerstriben eller få plads i en værkstedspavillon. I øjeblikket bliver der arbejdet på at opføre et stort erhvervshus, som står klar til at byde både store og små virksomheder velkommen fra 2021.

Senest opdateret

03.09.2018